mandag den 21. januar 2013

Forventningens glæde er stor

Sæsonen 2013 bliver min families første hele sæson som haveejere. Vi er helt igennem nybegyndere når det kommer til havelivets mange facetter. Her vil jeg dele vores have -drømme, -oplevelser og -erfaringer.

Efter et årti i diverse kollegieværelser og lejligheder har vi købt hus, og med i købet var den dejligste, gamle have. Grunden er på 685 m2, hvoraf ca. 450 er under åben himmel. Haven består af gamle æbletræer, gamle staudebede, en tilgroet køkkenhave, en endnu mere tilgroet forhave, et blommetræ, en morgensolstarresse, der ikke har set sol de sidste mange år og meget, meget andet.

Der er en meget vi skal lave og endnu mere vi kan lave,  og vigtigst af alt er, at hele familien også får tid til havehygge.

Alle er velkomne til at kommentere på indlæggene og komme med forslag og input til, hvordan vi bedst løser alle opgaverne og høster udbyttet.


Tak fordi du læser med